Artist Talk - Lene Bødker kl 16
Mød én af Danmarks stærkeste glaskunstnere, Lene Bødker, som netop nu er aktuel på Glasmuseet Ebeltoft med soloudstillingen Stories to Be Told.
Lene Bødker har opnået stor international anerkendelse for sit arbejde med glas. Hun har over mange år udviklet et personligt, skulpturelt formsprog og sat nye standarder for det støbte glas. Med lige dele mod og kunstnerisk ambition har hun blandt andet kastet sig over stenhuggerfagets teknikker og brugen af hammer og mejsel i sit arbejde med glasset. Hun udtrykker sig med en styrke og en virtuositet, der på en gang udspringer af materiale og teknik og rækker langt ud over dette. De senere år har Lene Bødker bevæget sig fra et abstrakt formsprog i retning af det figurative og symbolske.
Med Stories to Be Told åbner Lene Bødker døren til et mytisk univers, hvor dybe, almenmenneskelige fortællinger udspringer af personlige erfaringer, filosofiske betragtninger og metafysiske erkendelser. Naturinspirerede værker blander sig med fabulerende og symbolladede skulpturer, der forbinder os med de store fortællinger om skabelse, liv og død.
Ved arrangementet søndag 25. september møder vi Lene Bødker midt i udstillingen. Her vil hun fortælle nogle af de historier, der gemmer sig bag de enkelte værker og give et indblik i tankerne med udstillingen og arbejdsprocessen fra idé til færdigt værk.
Lene Bødker er født på Langeland i 1958. Hun er uddannet ved Danmarks Designskole i 1992. I 2007 modtog hun den prestigefulde Kanazawa Glass Award Grand Prize og i 2012 blev hun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Lene Bødker har udført flere offentlige udsmykninger blandt andre på Politigården i Randers, LO’s hovedkvarter i København og Statkraft i Oslo, og hendes arbejde er blandt andet repræsenteret i samlinger på Designmuseum Danmark, Glasmuseum Hentrich, Düsseldorf (Tyskland), Victoria & Albert Museum, London (UK), Designcenter Ishigawa, Kanazawa (Japan), Musée des Arts Décoratifs, Paris (Frankrig), Holstebro Kunstmuseum og Glasmuseet Ebeltoft.
Stories to Be Told kan opleves på Glasmuseet Ebeltoft indtil 30. december 2022.

Billetter til Artist Talk - Lene Bødker kl 16
25. September 2022
Billettype | Pris | Antal | |
Artist Talk - Lene Bødker Årskort/GMV kl 16 | DKK 30,- | Læg i kurv | |
Artist Talk - Lene Bødker Øvrige kl 16 | DKK 50,- | Læg i kurv | |
Artist Talk - Lene Bødker Frivillige GM kl 16 | DKK 0,- | Læg i kurv |